Home tips-ideer Sådan afkalker du en vaskemaskine

Sådan afkalker du en vaskemaskine

af Steen Christensen

Ligesom opvaskemaskinen har brug for at blive renset, så er det også fint en gang imellem at afkalke vaskemaskinen, så man undgår lugtgener.

Nogle producenter anbefaler 4 gange om året, og andre mener det kan klares lidt sjældnere. Det vigtigste er dog at du får den renset af og til, for at forlænge levetiden på vaskemaskinen.

Kan du ikke få den til at fungere optimalt, kan du også tjekke vores oversigt over de bedste vaskemaskiner i 2016.

Sådan afkalker du vaskemaskinen hurtigt

Det klares lettest ved at købe nogle afkalkningstabletter, lidt ligesom dem du bruger til opvaskemaskinen. Den lægges blot ind i tromlen i maskinen, og så kører du et vaskeprogram.

tromle-vaskemaskine

Er sæbeskuffen helt kalket til, som det ofte sker hvis den ikke afkalkes løbende, så kan du tage skuffen ud, og lægge den i blød i eddikesyre, og derved løsnes alt kalken, og du kan sætte den tilbage på plads.

Du kan også forsøge at løsne det med en gammel tandbørste og en god omgang knofedt.

Et godt tip fra idenyt er desuden, at tage en forstøverflaske, og fylde dem op med lidt eddikesyre, og så sprøjte eddikesyren direkte på de områder, hvor kalken har sat sig godt fast.

På den måde kan du lade det tørre lidt ind i kalken, og efter en dags tid kan du skylle efter, og efter 4-5 gange vil kalken være forsvundet.

Derudover er det vigtigt at køre en kogevask en gang i mellem, mindst en gang pr måned. På den måde sørger du for at bakterier løsnes, hvilket er med til at forebygge lugt og snavs.

Den egentlig afkalkning kan du også klare ved at hælde 40-50 gram citronsyre i sæbeskuffen, og køre et vaskeprogram igennem 2-3 gange i træk. Derefter skal du køre et varmere program (60 grader) uden sæbe og citronsyre. Du kan også køre andre direkte afkalkningsmidler til formålet, men som regel er citronsyre fint, og det kan du købe i de fleste supermarkeder eller hos Matas.

bad-smell

BONUSTIP:
Et andet godt tip er at lave både sæbeskuffen og lugen til tromlen stå åben, når du ikke bruger maskinen. På den måde bliver der et bedre luftmiljø i maskinen, og du undgår lettere lugt i tøjet efter vask.

Sørg i øvrigt for ikke at overdosere med vaskemidlet, da det ikke hjælper til at rense tøjet yderligere. Tværtimod er det ikke sundt for maskinen, hvis du overdoserer.