Home livsstil Guide: Find den rette a-kasse i 2017

Guide: Find den rette a-kasse i 2017

af Steen Christensen

Opdateret Januar 2017

Er du klar over, hvad der sker der med din økonomi, hvis du bliver opsagt eller når du har haft din sidste eksamen på studiet?

Dagpenge, men hvordan er reglerne?

Hvor lang er din opsigelsesperiode, hvis du bliver opsagt fra dit job? Det er for sent, at melde dig ind i en a-kasse, når du er blevet opsagt. Et af kravene for at kunne få dagpenge er, at du har været medlem af en a-kasse i et år. Derudover skal du også have haft 1.924 eller 1.258 arbejdstimer.

Hvor mange timer du skal have haft, afhænger af hvordan du er forsikret.

fyret

Du kan være fuldtids eller deltidsforsikret. Hvor meget du har forsikret dig for, afhænger af dit ugenligt timetal på dit arbejde.

En fuldtidsforsikret kan få dagpenge på fuldtid, her skal kravet på 1.924 timer være opfyldt. Du kan ca optjene det antal arbejdstimer på et år, hvis du arbejder 37 timer om ugen.

LÆS OGSÅ: Nyhed: Få fibernet overalt på Nordsjælland.

Her skal du dog være opmærksom på, om du har holdt ferie uden løn eller haft orlov. Det kaldes fri for egen regning, og her optjener du ikke timer til dagpengeretten.

Er du i stedet forsikret på deltid, så er kravet lavere og i stedet på 1.258 timer.

Kravet om at du skal have haft 1.924 timer eller 1.258 timer kaldes beskæftigelseskravet. Før du føler dig alt for sikker på, at have opsparet timer nok, skal du være opmærksom på, at ikke alle arbejdstimer tæller med til beskæftigelseskravet.

Hvis du har været i løntilskud, på revalidering eller på anden måde været i støttet arbejde, så tæller de timer desværre ikke med.

Vil du tælle dine timer sammen, så skal du tælle de timer, hvor du har været ansat under på helt almindelige ansættelsesvilkår. Er du nysgerrig på, hvor mange timer du har optjent, så kan antallet af timer ses i bunden af nogle lønsedler.

Er du i tvivl, kan du kontakte din a-kasse.

Alle A-kasser tilbyder den samme ydelse, da det er Staten som reelt set tildeler dagpengene, så det giver mening blot at vælge den billigste. Fagmagasinet lister hver måned de billigste a-kasser.

Dagpenge efter uddannelse som studerende

Går du på dit drømmestudie og har du mere end 1 år tilbage af din uddannelse, så gør du klogt i at tage kontakt til en a-kasse.

studere-dagpenge

Forhåbentlig starter du på det perfekte job lige efter din uddannelse, men skulle uheldet være ude, så du ikke står med en kontrakt i hånden med det samme, kan dagpenge være en god hjælp, for at få økonomien til at hænge sammen efter mange år på SU.

Du tænker måske, det er lidt tidligt at tage stilling til, hvilken a-kasse du skal melde dig ind i et år før du afslutter din uddannelsen.
Der er dog penge at spare, ved at melde sig ind allerede et år før.

Når du melde dig ledig hos a-kassen efter din uddannelse, kan du få dagpenge den første måned, hvis du har meldt dig ind et år før.

Melder du dig først ind efter din uddannelse er afsluttet, så kan du ikke så dagpenge den første måned, dvs du kommer til at gå en hel måned uden indtægt. Du kan også tage dit jobcenter med på råd: find dit jobcenter her.

Ikke alle uddannelser giver ret til dagpenge fx kan du ikke få dagpenge efter at have afsluttet en gymnasial uddannelse, det kan du heller ikke hvis uddannelsen har en varighed under 18 måneder.

Du er dog ikke sikret dagpenge alene ved, at melde dig ind i en a-kasse. Du skal aktivt gøre et par ting for at få penge.

Du skal søge om at få dagpenge, det gør du ved at udfylde noget der hedder en ledighedserklæring. Det er en ansøgning som du finder på din a-kasses hjemmeside.

I denne skal du udfylde forskellige informationer omkring din uddannelse.

Du kan ikke få dagpenge, hvis din a-kasse ikke modtaget den fra dig indenfor 14 dage efter du har afsluttet din uddannelse.

Hvor meget kan jeg få i dagpenge?

Det er meget individuelt, hvor meget man kan få i dagpenge.

arbejde-akasse

Når du melder dig ledig, finder a-kassen ud af hvor meget du kan få i dagpenge. Det kaldes en dagpenge sats.

Denne sats udregnes på baggrund af den løn du har fået i de seneste 3 måneder frem mod din ledighed.
A-kassen udregner på baggrund af de oplysninger, som din arbejdsgiver har opgivet til SKAT.

Selvom satsen beregnes individuelt, så findes der en maks sats. Du kan altså ikke mere mere i dagpenge end den sats.

Tjener du 21.880 kr eller derover om måneder, vil du modtage den samme maks dagpengesats. Denne sats er i 2016 på 836 kr om dagen for fuldtidsforsikrede og 557 kr for deltidsforsikrede.

Tjener du mindre end de før nævnte 21.880 kr, vil din dagpengesats ligge under de 836 kr om dagen. Du kan også læse mere om det hos borger.dk.

Tegn en forsikring

Dagepenge modtages på hverdage. Vil du finde ud af, hvor meget du vil kunne få i dagpenge på en måned, skal du gange antal hverdage i en måned med 836 kr, hvis 836 kr altså er din dagpengesats.

Det beløb du finder frem til, er beløbet før skat.

Ligger din månedsløn almindeligvis på 40.000 kr om måneden, så afslører lidt hurtig hovedregning, at dagpengebeløbet ligger væsentligt under, hvad du plejer at have til rådighed.

Har du hus, bil og familie er det ikke sikkert, at din økonomi vil kunne bære, at du går så langt ned i indtægt om måneden.

Nogle a-kasser og forsikringsselskaber tilbyder derfor det de kalder en lønsikring.

Skulle du blive ledig, vil du ud over dine dagpenge, kunne få udbetalt et ekstra beløb hver måned fra forsikringen.

Før du tegner sådan en forsikring, skal du dog læse det der står med småt.

forsikring-akasse

Det variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvor længe forsikringen udbetales, hvor lang karensperioden er (altså hvor lang tid der går, før du får den første udbetaling) og hvor lang tid du skal have haft forsikring før opsigelse, for at du kan gøre brug af den.

Forskellen på a-kasse og fagforening

A-kasse og fagforening er langt fra det samme.

Du kan være medlem i en a-kasse et sted og være i fagforening et andet sted, eller du kan vælge kun at være medlem af den ene af de to.

Men det er vigtigt at skelne imellem, hvad de hver især kan.

Her følger en helt kort forklaring:

A-kassen: De udbetaler dine dagpenge.

A-kassen tager sig af alt det, der har med din ledighed at gøre.
Det er stedet du sende din ledighedserklæring til, din ledigheds sag bliver behandlet her og det er her du under dit ledighedsforløb, vil bliver inviteret til møder med jobkonsulenter.

Fagforeningen: Her varetages alt det der har med dit ansættelsesforhold at gøre.

Når du starter i nyt job, og vil sikre dig at din nye ansættelseskontrakt er i orden før du underskriver den, så kan fagforeningen hjælpe dig.
Det er også dem der kan svare dig på, om din løn er korrekt i forhold til det erhverv, du arbejder indenfor.

Har du været ansat i en virksomhed der gik konkurs, har du sikkert hørt om Lønmodtagernes Garantifond (LG).

Din fagforening vil kunne hjælpe dig med, hvordan du skal forholde dig i situationen og med hvordan du anmelder dit krav til LG.

Ved en arbejdsskade eller manglende løn vil du også kunne få hjælp fra din fagforening. De vil kunne gå i dialog med din arbejdsgiver og hjælpe dig, hvis der skal køres en sag.

Sidst men ikke mindst så forhandler fagforeninger overenskomster sammen med arbejdsgiverforeninger eller arbejdsgivere.

Er du i tvivl om hvad en overenskomst indeholder, så har du sandsynligvis fået en udleveret sammen med din ansættelseskontrakt, hvis der altså eksisterer en overenskomst på din arbejdsplads.

Det er i denne du kan finde svar på, hvor langt dit opsigelsesvarsel er, hvad du som minimum skal have i løn og hvor meget du skal have i tillæg for at arbejde om aftenen. Det kan du også høre mere om hos akasserne, fx. Krifa.

Selvstændige kan også få dagpengeret

selvstaendig

Hos enkelte a-kasser kan du være medlem selvom du er selvstændig erhvervsdrivende.
Her skal du også have været medlem i a-kassen i 1 år for, at få dagpengeret.

Hvad angår optælling af timer til beskæftigelseskravet, sker det på en væsentlig anderledes måde end tidligere beskrevet.

Som selvstændig skal du selv kunne dokumentere, at dit arbejde i virksomheden har været af væsentligt omfang. Væsentligt omfang betyder, at du skal have arbejdet i mere end 30 timer om ugen i din virksomhed.

Det bevises bla ved at give a-kassen informationer om åbningtider, arbejdsopgaver og omsætning.

Hvilken a-kasse skal du vælge

Du bestemmer selv, hvilken a-kasse du melder dig ind i, da a-kassen ikke er bestemt ud fra hvilket fag du arbejder i.

Men hvad skal du så vælge ud fra?

Du kan vælge a-kasse ud fra prisen, dog er prisforskellen på de danske a-kasser forsvindende lille. Prisforskellen bliver tydelig, hvis du tilvælger fagforening. Her vil du kunne se en prisforskel på flere hundrede kroner om måneden.

Vælg ud fra tilgængeligheden, er der et kontor i nærheden af hvor du bor. Når du bliver ledig, får du måske brug for, at besøge det nærmeste kontor.

Se på deres åbningstider på telefonen, er de også mulige at træffe, når du har fri fra arbejde. Fx. har HK ry for at have lange svartider på telefonen.

Hvilke kurser udbyder de. A-kasser der knytter sig op til en bestemt faggruppe, udbyder kurser der vil være relevante for dig at deltage i, både når du er i arbejde eller hvis du bliver ledig.

Store kundearrangementer, online læringsforløb og netværksgrupper er eksempler på et par af de ekstra services en a-kasse kan tilbyde.

Drømmer du om at gå på efterløn

A-kasserne varetager udbetalingen af efterløn, du skal derfor være medlem af en a-kasse for at være med i efterlønsordningen.

Ordningen giver dig mulighed for, at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du skal på folkepension.
Hvornår du kan gå på efterløn afhænger af, hvilket årstal du er født i, da pensionsalderen er stigende.

efterloen-dagpenge

Efterlønnen udbetales ligesom dagpengene med en fast sats hver måned.

Få hjælp til jobsøgning hos din a-kasse

Sender du jobansøgninger afsted selv du er i arbejde, fordi dine daglige arbejdsopgaver keder dig?
Oplever du i den forbindelse, at du ikke for respons fra arbejdsgiverne og at du ikke bliver kaldt til samtale.

Her kan din a-kasse sandsynligvis tilbyde dig karriererådgivning eller sparring på dine ansøgninger.
Flere a-kasser tilbyder denne form for service.

Deres jobkonsulenter varetager primært arbejdet med de ledig medlemmer, men de har fingeren på pulsen og vil sikkert kunne vejlede dig om, hvad du skal skrive i din ansøgning for, at være sikker på at blive kaldt til samtale.