Home tips-ideer Tag dit spaområde udenfor og nyd det hele året rundt

Tag dit spaområde udenfor og nyd det hele året rundt

af Steen Christensen

Et spabad hører ikke kun til indenfor. Der findes masser af modeller, der er lavet specielt til at stå udenfor og blive brugt hele året. Det er lækkert at sidde med en kølig drink om sommeren og nyde solens stråler, men har du prøvet fornemmelsen af en varm jacuzzi og en kold vinterluft omkring dig? Den kontrast kan noget helt specielt!

Derfor skal du ikke være bange for at investere i et udendørs spabad – du skal nok komme til at bruge det på andre tidspunkter end i de varme måneder. Men lige meget om du bruger det en varm sommerdag eller kold vinteraften, er hele området omkring spabadet vigtigt. Og med få skridt kan du få det hyggeligste og mest afslappende spaområde i din egen baghave.

Lav det perfekte spaområde med et spabad på terrassen

Når først du har investeret i et spabad til terrassen, er det ingen sag at forvandle din kedelige baghave til det lækreste spaområde. Alt efter hvilket spabad du har købt, kan det enten integreres i terrassens materialer som fliser, grove sten eller træværk, eller stå for sig selv – måske med en hævet terrasse omkring sig eller trappetrin i samme materiale som terrassen.

Hvis du vil have den ægte spafølelse, er nøgleordene planter, belysning og et ekstra pift. Det ekstra pift kan være alt fra en samling bløde loungemøbler til en bålplads – det er her, du kan sætte det sidste præg på, hvordan dit spaområde skal være. Grønne, store planter er med til at skabe den helt rigtige stemning, især hvis du går efter palmer eller frodige planter med store, grønne blade. Placer dem i store krukker rundt omkring på terrassen og mærk, hvordan en følelse af ro og afslapning breder sig.

Belysningen er også en vigtig del af et udendørs spaområde, især hvis du har planer om at bruge det i løbet af efteråret og vinteren, hvor det bliver tidligt mørkt. Lyskæder eller hængelamper, fakler og stearinlys i lanterner er alt sammen gode bud på, hvordan du kan lyse terrassen op og fremme spastemningen omkring jacuzzien. Du kan også købe et sæt udendørshøjtalere, så du kan høre afslappende musik i spabadet eller fyre op for det mest festlige sommerhit, når du har samlet vennerne til wellnessfest.

Wellness i alt slags vejr med en markise

Hvis ikke du har en overdækket terrasse, er der hjælp at hente. Hvis du ikke har planer om en gennemgående renovation af din terrasse, er en markise en nem og økonomisk fornuftig måde at dække af og få læ. Når du har dit spabad stående udenfor, bør du overveje en markise, der kan holde til regn og vind. Så kan du sidde ude, også når det ikke længere er sæson for lune sommeraftener.

En markise fra Markiseeksperten er en af de bedste på markedet. Det er solid, tysk kvalitet med masser af egenskaber, der gør den til en alsidig og populær markise. Markiseeksperten forhandler som noget særligt kun én type markise, som du kan skræddersy efter dine behov for størrelse, ekstrafunktioner samt farver på dug og kassette.

Den såkaldte Benchmark-markise kan holde til en vindstyrke på op til 8 m/s, og dugen er teflonbelagt og nanobehandlet. Det gør, at den holder sig flot og ren at se på i mange år, selv når den er rullet ud til brug i let regnvejr og de vindblæste efterårsmåneder.

Så rul markisen ud, hop i det lune spabad og læn dig tilbage. Lige meget hvordan vejret er omkring dig, er dit spabad varmt – og omgivet af hyggelig udebelysning og måske afslappende musik fra højtalerne.