Home Testresultater Støvsuger – bedst i test 2020

Støvsuger – bedst i test 2020

af Steen Christensen

Rengøring er for mange en sur pligt, der bare skal overstås, men det behøver slet ikke være så surt. Du skal bare have de rigtige remedier – som en effektiv, god støvsuger. Med den rigtige støvsuger kan du gøre rengøring til en leg, fordi den rent faktisk virker effektivt til det, den er til for. Lige meget om du kun støvsuger gulve, har en masse tæpper derhjemme eller ofte giver sofapuderne en tur med et specielt mundstykke, er en støvsuger en stor del af den daglige rengøring.

Der er dog utallige modeller på markedet med forskellige støvsugertyper, moderne funktioner og et væld af muligheder for en mere komfortabel rengøring. Derfor har vi gennemgået nogle af de bedste støvsugere på markedet lige nu, så du kan vælge den bedste støvsuger for dig på det rigtige grundlag. Vi gør opmærksom på, at vi ikke selv har testet de forskellige støvsugere, men har opsummeret en række støvsugertests fra markedets bedste teknologieksperter for at give dig det bedst mulige overblik over modellerne.

Vi kigger på følgende seks støvsugere:

  • Electrolux UltraOne Green EUO9GREEN
  • Dyson V8 Absolute
  • Miele Complete C3 Black Diamond Ecoline
  • Philips PowerPro Compact FC9331/09
  • Nilfisk Elite RCL14E08A2
  • Bosch BSGL5333 Zoo’o ProAnimal

De udvalgte støvsugere kan alle noget forskelligt og brillerer på forskellige områder, så du får en varieret og grundig oversigt over markedets bedste støvsugere. Du kan desuden blive klogere på vigtige støvsugerelementer som rengøringsevne, energiklasser og effekt, så du får valgt den helt rigtige støvsuger til dig og dit hjem

INDHOLD

Damprenserne befinder sig i forskellige prisklasser, så der er lidt for alle. Det betyder, at du sagtens kan finde en, selvom du har et stramt budget, når du skal ud at kigge efter en ny damprenser, eller hvis du bare lige skal afprøve teknikken. Er den helt perfekte damprenser til rengøring dog lidt uden for dit budget, er der hjælp at hente. Du kan nemlig ofte finde damprenser tilbud rundt omkring, hvis du blot husker at holde øje – så er du sikret den bedst mulige damprenser til dig, lige meget om du er på et budget eller ej.

Electrolux UltraOne Green EUO9GREEN

  • Støjsvag
  • Stor støvsugerpose
  • Fremragende rengøringsevne
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
850 watt / A
65 dB(A)
5 liter
7,66 kg
12 meter
A / A

Denne Electrolux støvsuger er en direkte efterfølger til en tidligere testvinder, og det er derfor heller ikke overraskende, at UltraOne Green EUO9GREEN også selv er bedst i test i mere end én støvsugertest. Electrolux’ Green-serie er miljøstøvsugere produceret til at efterlade et så lille miljøaftryk som muligt. Alle Green-støvsugere er fremstillet af 70 % genbrugsplast, og det gælder selvfølgelig også for Electrolux UltraOne Green.

UltraOne Green scorer højt på næsten alle punkter med sin energiklasse A, rengøringsevne A og A til henholdsvis hårdt gulv og tæpper og et lydniveau, der ligger under de fleste andre støvsugere på markedet med kun 65 dB. Den er god til hele huset, så hvis du også har gulvtæpper i et eller flere rum, kan den sagtens klare det.

Af smarte ekstrafunktioner finder du blandt andet en integreret Silent Air-teknologi, som du kan takke for det lave lydniveau. Silent Air betyder nemlig, at dens støvsugerslange er lydsvag, så du får en støvsuger, der ikke overdøver alt andet i dit hjem, når du går i gang med rengøringen. Derudover har denne Electrolux støvsuger et letvægtsrør, så støvsugeren ikke er unødvendigt tung at trille rundt med.

Med en Electrolux støvsuger som modellen UltraOne Green EUO9GREEN får du derfor en alsidig, støjsvag og effektiv støvsuger med en god motoreffekt. Og så er den endda stadig så energivenlig, at den ligger i en god energiklasse, og derudover har den en række smarte funktioner, som alt i alt virkelig gør, at den skiller sig ud fra mange af de andre på markedet.

Dyson V8 Absolute

  • Støjsvag
  • Ledningsfri støvsuger
  • Posefri støvsuger
  • Meget let
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
21,6 volt / ikke tilgængelig
65,1 dB(A)
0,54 liter
2,63 kg
40 minutter
Ikke tilgængelig

Dyson støvsugere er især kendt for sine ledningsfri modeller, og støvsugeren Dyson V8 Absolute er et perfekt eksempel på en effektiv ledningsfri støvsuger i høj kvalitet. Du slipper for at skifte stikkontakt og holde ledningen fri fra hjørner og andre forhindringer, og med den lave vægt kan du komme til nærmest over det hele uden at kæmpe for at få støvsugeren med dig. Det er desuden også en poseløs støvsuger, og den har i stedet en smart beholder, som du blot skal tømme ned i skraldespanden, når den er fuld.

V8 Absolute udmærker sig blandt andet ved at have en markant bedre batterilevetid end andre modeller, og du kan derfor støvsuge i op til 40 minutter, alt efter hvilken opsugningstilstand du bruger. Du kan nemlig vælge mellem forskellige indstillinger, hvis du skal klare et meget beskidt rum eller det lige skal gå lidt hurtigere. Det tærer på batteriet, men det kan helt sikkert være det værd i nogle tilfælde.

Det er en ekstremt brugervenlig model, og med denne lette Dyson støvsuger kan du derfor nemt komme under møbler, rundt i alle hjørnerne og endda mellem sofapuder og andre mellemrum med et særligt mundstykke til formålet. Der medfølger flere mundstykker, som kan bruges til forskellige formål som tæpper, hårde gulve, trapper, møbler og helt fint støv, der ellers kan være en udfordring for mange støvsugere.

Denne Dyson støvsuger er desuden en 2-i-1 støvsuger, så du kan omdanne den til en smart håndstøvsuger. Den indeholder også det allergivenlige HEPA-filter og et forfilter, som du kan vaske. Det er derfor en støvsuger, som du kan bruge til næsten alt i hjemmet, og det er uden at gå på kompromis med kvalitet i både funktioner, motor og design.

Miele Complete C3 Black Diamond Ecoline

  • God energiklasse
  • Power Efficiency-motor
  • Langsom start der skåner elnettet
  • Temperaturbegrænser
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
550 watt / A+
76 dB(A)
4,5 liter
7,26 kg
12 meter
A / D

Mærket Miele er nok ikke fremmed for dig, når du tænker hvidevarer og andre elektriske apparater til hjemmet. Mange føler af den grund, at de bestemt ikke går galt i byen med en Miele støvsuger, og det har de helt ret i. Denne Miele Complete C3 Black Diamond Ecoline støvsuger er tidligere kåret som bedst i test, og det skyldes blandt andet den suveræne blanding af den høje energiklasse A+ og den gode rengøringsevne på hårde gulve – med denne Miele Støvsuger er der altså ikke noget med at gå på kompromis på disse elementer. Har du mange tæpper derhjemme, er det dog ikke en optimal støvsuger, da rengøringsevnen på tæpper er i kategori D.

Black Diamond støvsugeren har desuden en kraftig motor med en rigtig god sugeevne, så selv det fineste støv bliver suget op. Den har en integreret Power Efficiency-funktion, så motoren yder den maksimale effektivitet på den pågældende overflade. Det betyder, at den sparer på strømmen, når den støvsuger på overflader, der ikke kræver hele sugeeffekten.

I denne Miele støvsuger får du også et Airclean+ filter, som virkelig gør en forskel i rengøringen. Filtret suger alle partikler op, herunder støv og meget andet snavs, hvorfor du tydeligt ser et renere resultat, når du er færdig. En anden smart funktion er den automatiske temperaturbegrænser, som sørger for, at din støvsuger ikke overopheder, hvis du bruger den i længere tid, eller hvis røret bliver tilstoppet.

Dens lydniveau er højere end de andre i vores testgennemgang, men hvis du kan se bort fra det, får du en Miele støvsuger i høj kvalitet med fede funktioner og en fantastisk ydeevne.

Philips PowerPro Compact FC9331/09

  • Poseløs støvsuger
  • Lille støvsuger
  • God sugeevne og luftgennemstrømning
  • PowerCyclone 5-teknologi
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
650 watt / A
79 dB(A)
1,5 liter
4,5 kg
9 meter
A / C

Her gennemgår vi en støvsugertest for en Philips støvsuger, som er både lille og har en god pris. Philips PowerPro Compact FC9331/09 er derfor super effektiv for sin størrelse og prisklasse, og passer perfekt til mindre husholdninger, hvor der ikke er plads til en stor støvsuger, men stadig er et ønske om grundig og nem rengøring. Den ligger i rengøringsklasse A for hårde gulve, så den er super effektiv til det formål. Har du tæpper, er det ikke den mest effektive, da den har en rengøringsevne C, men du får stadig noget ud af den på mindre arealer med gulvtæppe.

Det er en Philips støvsuger uden pose, hvilket for mange er en stor fordel. En poseløs støvsuger har nemlig i stedet en smart beholder, som du blot skal klikke af støvsugeren og tømme i skraldespanden. I PowerPro Compact finder du en smart knap, der åbner beholderen, når du er klar til at tømme den. Det vil sige, at du kan bære den lukket hen til skraldespanden uden at være bange for at tabe skidt og snavs på gulvet.

Der er ekstra fokus på effektivitet i den lille Philips støvsuger, og ydeevnen er også derefter. Derfor finder du en yderst effektiv sugestyrke og luftgennemstrømning, der sammen med de medfølgende mundstykker giver et bredt anvendelsesområde, så du kan bruge den på mange forskellige overflader.

Støvsugeren har en smart PowerCyclone 5-teknologi, der i cyklonkammeret udskiller støvet og hvirvler det rundt i beholderen, så luftgennemstrømningen optimeres. Den har desuden et HEPA-filter, der er vaskbart og allergivenligt, så du får fjernet mere end 99 % af alle partikler. I bund og grund får du en effektiv, lille støvsuger, som er perfekt til mange overflader og mindre hjem.

Nilfisk Elite RCL14E08A2

  • Høj energiklasse
  • Ultra+ Filtration til beskyttelse mod allergener
  • Direkte betjening på håndtaget
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
450 watt / A++
68 dB(A)
3,2 liter
7,2 kg
11,2 meter
A / B

Den næstsidste støvsuger på listen er en Nilfisk støvsuger, der især udmærker sig med sin effektive filtrering og smarte funktioner integreret i designet. Nilfisk Elite RCL14E08A2 er den støvsuger i vores testgennemgang, der har den højeste energiklasse – nemlig energiklasse A++. Du får derfor en relativt kraftig støvsuger med et meget lavt energiforbrug, der endda også er ganske støjsvag.

Nilfisk støvsugeren har et af de bedste filtreringssystemer på markedet, og lige på det område brillerer den derfor også i denne gennemgang af støvsugertests. Nilfisk Elite har den særlige filterteknologi Ultra+ Filtration, der omfatter tre elementer: en støvsugerpose i mikrofiber, et HEPA14-filter og en lufttæt konstruktion. De tre elementer arbejder sammen om at yde en uovertruffen beskyttelse mod allergener fra husstøvmider og dyrehår. Den smarte Nilfisk støvsuger er derfor perfekt til hjem med allergikere, der gerne skal have det så rent som muligt.

Designet spiller også en stor rolle, for Nilfisk Elite brillerer på flere områder, der især har noget med brugervenligheden at gøre. For det første har den store fodpedaler, så du nemt kan komme til at tænde/slukke for den og rulle ledningen op. Vigtigst er dog, at du også kan betjene støvsugeren fra håndtaget, så du ikke behøver bukke dig ned eller være tæt nok på selve maskinen til at bruge fodpedalerne. Du kan simpelthen blot trykke på håndtaget, hvis du for eksempel skal skifte sugestyrke eller slukke for støvsugeren.

Der er desuden også et smart display på håndtaget, så du nemt kan aflæse filter- og støvsugerposestatus samt den valgte sugestyrke. Du får kort og godt en genial, lille støvsuger, der skiller sig ud fra andre lignende på markedet med sin gode filterteknologi og kompakte størrelse.

Bosch BSGL5333 Zoo'o ProAnimal

  • Ideel til hjem med dyr
  • God til allergikere
  • Bionic-filter til renere luft
  • Stor arbejdsradius
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
850 watt / C
74 dB(A)
4,5 liter
5,3 kg
15 meter
A / B

Bosch er for mange lig med kvalitetsprodukter inden for flere kategorier af husholdningsprodukter. Derfor kan du roligt vælge en Bosch støvsuger som denne Bosch BSGL5333 Zoo’o ProAnimal. Som navnet antyder, er denne Bosch støvsuger udviklet specielt med øje for hjem med dyr, og er derfor også super god til allergikere. Der følger en speciel ProAnimal turbobørste med, som effektivt fjerner dyrehår med sin TwinBrush-teknologi, hvor den ene type børster opsamler støv, og den anden type opsamler hår.

Som de fleste kvalitetsstøvsugere har Bosch ProAnimal et HEPA-filter, der fjerner næsten alle partikler og kan vaskes, når det stopper til. Det betyder, at du får en ekstra renere luft, fordi støvsugeren ikke sender alle støvpartikler ud i rummet igen, men effektivt filtrerer det, du støvsuger op. Den er desuden udstyret med et særligt Bionic-filter, der reducerer lugtgener i luften.

Denne Bosch støvsuger er den i vores testgennemgang, der har den største arbejdsradius med hele 15 meter. Den er derfor ideel til større rum, eller blot til dig der gerne vil undgå at skifte stikkontakt så ofte. Den har desuden en stor motoreffekt, som desværre påvirker energiklassen og lydniveauet en anelse, men samtidig giver en kraftig og holdbar støvsuger, som til forskel fra flere andre støvsugere i samme klasse kan klare de genstridige dyrehår.

Vælg denne Zoo’o ProAnimal Bosch støvsuger, hvis du kæmper med dyrehår og andet genstridigt i hjemmet, som du ikke kan få op med din nuværende støvsuger. Den er også god, hvis du vil have en støvsuger med en stor arbejdsradius og en effektiv rengøringsevne til både hårde gulve og tæpper.

Sammenligning af støvsugere

Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
850 watt / A
65 dB(A)
5 liter
7,66 kg
12 meter
A / A
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
21,6 volt / ikke tilgængelig
65,1 dB(A)
0,54 liter
2,63 kg
Ledningsfri Batteritid : 40 min
Ikke tilgængelig
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
550 watt / A+
76 dB(A)
4,5 liter
7,26 kg
12 meter
A / D
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
650 watt / A
79 dB(A)
1,5 liter
4,5 kg
9 meter
A / C
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
450 watt / A++
68 dB(A)
3,2 liter
7,2 kg
11,2 meter
A / B
Motoreffekt / Energiklasse Lydniveau Støvkapacitet Vægt Arbejdsradius Rengøringsevne (gulv / tæppe)
850 watt / C
74 dB(A)
4,5 liter
5,3 kg
15 meter
A / B

Godt at overveje inden du køber støvsuger

Vores testgennemgang viser, at der findes et utal af forskellige støvsugere, som du kan vælge imellem, når du skal have en ny støvsuger. Det er vigtigt, at du for det første danner dig et overblik over de forskellige muligheder og derefter bestemme dig for, hvad du egentlig er ude efter. For at hjælpe dig i den proces har vi samlet en lille oversigt over nogle af de områder og elementer, som du med fordel kan overveje, inden du kaster dig ud i at købe en støvsuger.

Hvilken type?

Der findes mere end én type støvsuger, og de kan alle sammen noget forskelligt. Er du for eksempel ude efter en håndholdt støvsuger, som du nemt kan hive med rundt, drømmer du om en smart robotstøvsuger, eller skal du bare have en god, gammeldags støvsuger, som du måske er vant til at bruge?

Her kan det også nemt komme til at handle om dit budget. En billig støvsuger er ikke nødvendigvis den dårligste, men de dyrere støvsugere har ofte nogle attråværdige funktioner eller en bedre holdbarhed, som i det lange løb kan komme dig til gode.

Støjniveau, watt og energiklasse

Disse tre elementer er for mange det vigtigste i processen med at vælge en ny støvsuger. Bor du for eksempel i lejlighed eller er huset fyldt, er det måske en fordel at kigge efter en støjsvag støvsuger, og går du meget op i at spare, hvor du kan, er en god energiklasse måske den største prioritet for dig.

En gennemsnitlig støvsuger ligger på omkring 73 dB(A), mens et typisk samtaleniveau ligger på omkring 60 dB(A). Jo tættere du kommer på 60, jo rarere er din støvsuger derfor at bruge derhjemme. Wattniveauet kommer an på, om du kigger på motoreffekt eller sugeeffekt. Motoreffekten skal gerne være lav, mens sugeeffekten bør være så høj som muligt. Energiklassen fortæller dig noget om, hvor energieffektiv din støvsuger er, og en støvsuger i energiklasserne A og opefter er bestemt værd at kigge efter.

Filtertype

Nogle filtre er bedre end andre, og hvis din støvsuger ikke har et godt filter, rengør den ikke lige så godt. Hvis filtret ikke holder på støvpartiklerne, så de bare flyver ud i rummet igen, kan du blive ved med at støvsuge uden synderlig effekt. Er du allergisk eller fintfølende over for støv, er et godt filter uundværligt. Kig gerne efter HEPA-filtre, som er nogle af de bedste på markedet.

Poseløs, ledningsfri eller andre krav

De fleste klassiske støvsugere har stadig støvsugerposer, men du kan også få modeller uden. Leder du efter en håndholdt støvsuger, er de efterhånden som standard poseløse, ligesom de også er ledningsfri til forskel for de traditionelle støvsugere. Hvis du gerne vil slippe for at huske at købe støvsugerposer eller have friheden ved ikke at skulle trille rundt med en ledning efter dig, der skal flyttes fra rum til rum, er det måske en af de smarte håndholdte støvsugere, du bør kigge efter. Hvis du omvendt bare skal have en solid, klassisk støvsuger, er det fint med støvsugerposer og ledninger.

Måske har du også krav til støvsugerrør-, slange- og ledningslængde, og her varierer de forskellige modeller meget. Nogle har meget lange støvsugerrør og kortere ledninger, mens andre har exceptionelt lange ledninger og mere standard slanger eller rør. Vægt og størrelse kan også have noget at sige. Hvis du skal flytte din støvsuger op og ned ad trapper, bør du kigge efter så let en støvsuger som muligt, og skal den stå i et skab, bør den heller ikke være for stor, så du skal kæmpe for at få plads til den.

FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

Har du stadig tvivlsspørgsmål, inden du føler dig parat til at købe en støvsuger? Så er det godt, at vi har udvalgt nogle af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med de mange støvsugere på markedet. Kig dem igennem, og bliv forhåbentlig lidt klogere på, hvad du bør vælge.

Helt grundlæggende er nogle af de mest eftertragtede egenskaber i en støvsuger et fornuftigt energiforbrug, en lydsvag rengøring, og en god brugervenlighed. De bedste støvsugere er derfor dem, der kombinerer de egenskaber på en måde, der svarer til det, du synes, er vigtigst i en støvsuger.

Hvis du har begrænset opbevaringsplads eller få kvadratmeter, kan du nøjes med en lille støvsuger, mens du bør kigge ekstra på ledningslængde, vægt og effekt, hvis du har et stort hjem. Du kan også kigge på miljøvenlighed, energiklasse og lydniveau, hvis det er noget, der er vigtigt for dig.

Hvis du kigger på motoreffektens watt, skal den have så få watt som muligt, mens sugeeffekten skal have så mange watt som muligt. En støvsuger med en effekt på mellem 700 og 800 watt har typisk en god balance mellem sugeevne og motoreffekt, men vi anbefaler, at du kigger på hver enkelt model for at være sikker.