Home Møbler Sådan rengør og vedligeholder du dit spisebord

Sådan rengør og vedligeholder du dit spisebord

af Steen Christensen

Er dit spisebord af træ, har du nok opdaget at det er et levende materiale, der let præges af brug på trods af den rustikke finish. Det flotte og farverige træ behøves ikke falme og blive grimt – der er meget du selv kan gøre her.

Så læs med her og pas på dit bord!

Forebyg skaden

Flyt dit spisebord væk fra radiatorer eller andre varmekilder. Så undgår du, at det udtørrer og bliver udsat for for store varmeudsving. Sker dét kan træet nemlig splitte eller bøje.

Den anden ekstrem er også uheldig – fugt.

Pas på, at fugtigheden ikke stiger over 45%. Ved højere fugtighed vokser træet. Falder fugtigheden under 40% lavere skrumper det og kan knække.

Desværre har mere end halvdelen af husene i Danmark et fugtproblem, men fortvivl ikke. Du kan nemt styre og måle fugtigheden relativt nemt ved at købe en fugtmåler (kan fås til 200kr) og kontrollere fugten.

Tjek guides som idenyt.dk/huset/indeklima/sadan-far-du-styr-pa-fugten-i-dit-hus/ for info om, hvordan dét gøres.

Afstøv ofte og grundigt

Støvet virker harmløst, men det kan (især hvis dit bord har en flot poleret finish) skade dit bord hvis det får lov at samle sig. Mindst ugentligt bør det afstøves med en fnugfri og silikonefri klud, der er let fugtig.

Alternativt, så køb en mikrofiber klud – den gør arbejdet super effektivt helt uden vand.

Fjern vandringe

Her er det typisk ikke træet, men voksen der er problemet.

En mærkelig men brugbar taktik er derfor at skrubbe det med mayonnaise – så skulle mærkerne gerne forsvinde prompte, tro det eller ej! Du tilfører bare en lille smule mayonnaise til en fugtig klud og gnider det ind i de ringe du har gennem en repetitiv cirkulær bevægelse.

Brug en ren klud til sidst for at fjerne Mayonnaisen.

Poler dit bord

To klude af samme type som bruges til afstøvning fungerer fantastisk med hård carnauba voks. Én bruges til at få voksen i bordet, og den anden til at polere. 2 gange om året er nok til at beskytte dit bord og holde det rigtig flot.

Nedslibning

Er dit spisebord simpelthen for slidt og grimt? Måske virker det meningsløst at pudse og pleje når furerne og ringene på bordet ikke længere går væk, men giv ikke op helt endnu.

Det er ikke nødvendigt at købe nyt, for langt de fleste skriveborde vil kunne nedslibes og lakeres igen, så det fremstår som nyt og får gløden tilbage.

Dit spisebord kan være rigtig flot lige under overfladen, og så vil det være en skam for din pengepung og miljøet at erstatte det med et nyt produkt.

Som oftest er det nemlig væsentligt billigere at få det slebet end købe nyt.

Overvejer du en nedslibning, bør du vide at det helst skal gøres af en professionel hvis du ikke selv har erfaring med det. Det kræver en god maskine, og noget godt vandslibepapir og en viden om hvordan det gribes an.

Hvis man f.eks. bruger en forkert kornstørrelse bliver bordet sandsynligvis mere grimt og groft end før.

Find en professionel på nettet med en fornuftig pris. Der findes stadig enkle lokale snedkere, som kører ud til kunderne som fx. traespecialisten.dk, der kører ud i hele Nordjylland fra Ålborg og Århus til Farsø og Viborg.

Det giver god mening med en nedslibning, efterfølgende omlakering samt generel renovering. Det kan vise sig at være en stor økonomisk og praktisk fordel at have mulighed for at løse flere problemer hos den samme fagmand.