
Liebhaveri er ikke blot dyre boliger, det er en begreb der betegner sjældne og/eller kunstneriske genstande, stort set altid boliger.
Når man kalder noget for liebhaveri er det ikke en indikation af prisklassen, der betegner boligen som liebhaveri, men derimod er det husets placering, arkitektur og funktion.
Det er ikke et spørgsmål om mange kvadratmeter, parketgulve, store garager eller lignende.
Alt dette kan sagtens være en del af en liebhaver ejendom, det er dog hverken nødvendige eller tilstrækkelige betingelser for en liebhaver bolig.
Liebhaveri er kombinationen af unik arkitektur og en placering som understøtter boligens udseende.
Arkitekturen er boligens ånd
Det kunstneriske eller arkitektoniske ved liebhaveri er altid et spørgsmål om præferencer. Når der er tale om ægte liebhaveri, er det en bolig, som positivt skeller sig ud fra andre boliger. Liebhaveri er det unikke og det ualmindelige.
Rent stilmæssigt kan liebhaveri komme i mange former og farver.
Hver eneste arkitekt har sin egen signatur eller DNA om man vil, og det kommer til udtryk i boligens funktion, stil og udformning.
Som billedet nedenfor viser, så kan Liebhaveri også være en ”mindre” bolig. Boligen på billedet er 170 m2, hvilket sagtens kan være ideelt for en børnefamilie.

Men Liebhaveri kan også sagtens være stort og imponerende i deres udtryk.
Villaen er opført efter traditionelle dansk byggetradition, i en traditionel dansk villa stil. Det hele er dog udført i eksklusive materialer og med et veludført finish.
Villaen indeholder vinkælder, motions-rum, hjemmekontor samt alle normale traditionelle værelser.
Grunden er boligens DNA
Sidder du med ønsket om at bygge dit eget liebhaver hus, men er ikke sikker på hvor du skal starte? Så er det vigtigt først og fremmest at afklare, hvilken type arkitektur du ønsker eller hvor huset skal bygges.
Ofte gå placering og arkitektoniske stil nemlig hånd-i-hånd. Det er dog ikke udelukket at bygge fx et nordisk inspireret hus i midten af en storby. En liebhaver bolig som arkitektonisk skiller sig ud, vil kunne virke som en perle i en musling eller virke helt malplaceret.
Grunden er som boligens ånd, den fordrer hvilke muligheder der er for en bolig på grunden og hvordan den kommer til at se ud.
Derfor er det vigtigt at have en arkitekt du har tillid til, med fra start i byggeprocessen.
Arkitekten vil kunne guide dig til, hvilken grund du kan købe og hvilke muligheder og begrænsninger den grund har, rent arkitektonisk.

Liebhaveri i nordisk minimalistisk stil
”simplicity is the ultimate sophistication”.
Da Vinci.
Umiddelbart vil nogen mene, at der er kontrast mellem minimalisme og liebhaveri, men som jeg også forklarede ovenfor, så er liebhaveri ikke et spørgsmål om størrelse og design. Det er nærmere et udtryk for eksklusivitet i kraft af et unik arkitektur og placering.
Norden er kendt for vores minimalistiske og ofte rå udtryk. Det er en tendens, der findes i alle typer kunstformer. De nordiske lande har forskellige måder at udtrykke det på, men vi har også en hel del fælles træk.
Man siger ofte at den nordiske minimalisme er blevet skabt som et udtryk for den natur der omfavner os. Det kolde barske vinter- og efterårsvejr, de lange nætter og det barske landskab.
Nordisk minimalisme kan i grove træk beskrives som ”less is more”, dette er i skarp kontrast til især gængs amerikansk stil, som nærmest kan beskrives som ”more is more” eller ”the bigger, the better”.
”Less is more” tilgangen til ikke blot indretning og arkitektur, men også til ejendele, er en tilgang der er ved at vinde indpas i Danmark.
Simple living
Minimalisme er ikke et spørgsmål om nødvendigvis at leve simpelt, men det fordrer en vis form for stilrenhed og ofte en meget simpel og stringent stil. Man ser mere og mere en tendens til at leve simpelt i både bolig og livet generelt. Det er ud fra en tanke om, at man finder det smukke i det simple. Ved at skære det unødvendige fra finder man det smukke.
”Every block of stone has a statue inside and it is the task of the sculptor to discover it”.
Michelangelo
På same made skal man fjerne alt det unødvendige for at finde kunstværket. I Danmark ser man denne simple living trend mange steder. Blandt andet sitet GoDownSize.com, som netop beskæftiger sig med, hvordan man kan indrette hjemmet så simpelt som muligt.
Nordisk er rå natur
Nordisk minimalisme handler dog ikke kun om det simple, det er i høj grad præget af ideen og kærligheden til naturen.
Nordisk er i mange andre sammenhænge forbundet med en tæt kontakt til naturen, som man ser det i fx restaurant Noma, som netop henter alle deres råvarer lokalt og i naturen.
På samme måde som Noma udnytter naturen optimalt, kan man også udnytte naturen i arkitekturen, så man blander boligen og naturen.
Et eksempel på dette er Constructas ”Et hjem i skoven”, hvor de sammensmelter naturen og omgivelserne med arkitekturen.
Dette gøres ved at tegne et hus der passer ind i naturen, som ikke skeller sig voldsomt ud og som bliver lavet af naturens materialer.
Den nordiske stil kommer til udtryk i indretningen i kraft af de rå materialer, de hvide væge, højt til loftet, få og minimalistisk møblement. Selve møblementet består ofte af materialer man vil kunne ”finde” i den nordiske natur fx et bord af drivtømmer, hynder af dyrepels (eller lignende), rustikke trægulve, lamper af genbrugsmaterialer og så videre.
Generelt søger det nordisk minimalistiske imod en simpel indretning med et rå udtryk, hvis muligt udstyret med hygge skaber nummer 1. en pejs.
Dette er for mig noget af det mest danske man kan gøre ved indretningen. Det simple, det rå, det naturlige kombineret, så man får stemningen af at sidde og hygge om et bål.
Står du selv og mangler inspiration til liebhaveri og/eller nordisk design, så er professionel rådgivning ofte et godt sted at starte.
Det kan være vanskeligt selv at regne ud hvordan ens kommende hus og/eller indretning skal være, hvis ikke umuligt.


