Home tips-ideer Gulvtæpper samler indretningen i alle rum

Gulvtæpper samler indretningen i alle rum

af Ditte Borg Nielsen

Gulvtæpperne understreger hele din indretning. Pæne gulve er flotte, men et par velvalgte tæpper kan samle hele interiøret og skabe ro for øjet og en dejlig stemning.

Leder du selv efter et tæppe til et eller flere rum derhjemme, kan du tage et kig på udvalget af gulvtæpper hos taeppeland.dk – her er der mange tæpper at vælge imellem, både væg-til-væg-tæpper og løse tæpper.

Væg-til-væg eller løse tæpper?

Om du skal vælge væg-til-væg eller løse tæpper afgøres af tre forskellige ting.

Først og fremmest er det værd at huske på, at tæpper ikke kun er til pynt. Gulvtæpper har også en lavpraktisk funktion. Gulvtæpper skærmer mod kulden – de ligger på gulvet og er adskiller det kolde gulv fra dine fødder. Bor du i hus eller lejlighed med kolde gulve, er det en god ide at overveje væg-til-væg gulvtæpper. Du kan eventuelt vælge dem i neutrale farver, så du kan supplere med et løst gulvtæppe oven på.

Dernæst er der spørgsmålet om selve gulvene. Har du smukke gulve, er det ærgerligt at gemme dem til med et væg-til-væg-gulvtæppe. Smukke gulve må gerne kunne ses, hvormed løse gulvtæpper vil være et oplagt valg.

Slutteligt er der spørgsmålet om selve rummet – hvad er behovet i det specifikke rum? Hvis der er tale om en entre, kan det være rart med et løst tæppe, som du kan fjerne og vaske, da det nemt bliver beskidt af mudrede sko og lignende. Er der omvendt tale om gæsteværelset, kan et væg-til-væg-tæppe være en optimal løsning, da det skaber både hygge og varme i rummet.

Gulvtæpper i stuen

Stuen er ofte det rum, hvor vi har vores lækreste møbler, og hvor vi har gjort mest ud af indretningen. Et gulvtæppe i stuen er ofte prikken over i’et på den indretning, vi har brugt så lang tid på, og de flotte møbler, vi møjsommeligt har udvalgt.

Det er desuden med til at skabe rum i rummet, idet et flot, stort gulvtæppe kan virke som en afgrænsning af forskellige zoner i stuen – for eksempel fjernsynszone, krea-zone eller spisezone, hvis du har en kombineret stue og spisestue.

Husk at tænke over størrelse og form på tæppet til forskellige zoner. Til spisestuen bør du for eksempel vælge gulvtæpper, der er så store, at man kan skubbe stolen ud og stadig befinde sig inden for gulvtæppets kant, og i sofagruppen bør du vælge et gulvtæppe, der er mindst lige så bredt som sofaen og har plads til sofabord osv.

Farverne på dit gulvtæppe har stor betydning

Farven på det tæppe, du vælger til dit hjem, betyder meget for opfattelsen af rummet.

Vælg lyse farver, hvis du i forvejen har et farverigt møblement. På den måde samler tæppet rummet uden at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed.

Vælg derimod farver med lidt mere knald på, hvis dine møbler og ting i øvrigt er i lyse og sarte farver. På den måde vil tæppet fremhæve dine møbler, nips og andre tekstiler.

Gulvtæpper på børneværelserne

Mens børnene er små, leger de på gulvet hele tiden. Hvis gulvet er koldt, er et-væg-til-væg-gulvtæppe en optimal løsning. Du kan vælge at lægge et væg-til-væg-gulvtæppe i en lys neutral farve og så lægge et legetæppe med vejbaner eller andet sjovt ovenpå.

Når børnene bliver større, kan du overveje om du skal udskifte væg-til-væg-gulvtæppet, lægge et nyt, eller lade gulvet stå som det er. Legetæppet behøver ikke være en permanent del af rummet, men kan tages frem efter behov.

Teenagere har deres egne meninger om, hvordan deres værelse skal se ud, og gulvtæpper er et nemt element at skræddersy til din teenagers behov. Vælg for eksempel et langhåret, blødt og pjusket gulvtæppe i en lys og elegant farve til teenagepigens stilede værelse, og et kort væg-til-væg-tæppe i en neutral, måske grå, farve til teenagedrengens enkle og stilrene værelse.