
Nu nærmer foråret sig stille og roligt, og dermed er det tid til at få udført alle udendørsprojekter.
Uanset om du er en garvet byg-selv-håndværker eller en grøn nybegynder, er der flere ting, du bør tage stilling til, inden du giver dig i kast med byggeriet af dit redskabsskur.
Alt, du bør have med i dine overvejelser, kan du blive klogere på her.
Formaliteterne på byggeprojektet

Inden du påbegynder dit byggeprojekt, bør du overveje følgende, så dit skur bliver mest brugbart for dig:
- Hvor mange døre og vinduer ønsker du?
- Hvor skal skuret placeres?
- Hvilket tag skal der på?
- Skal skuret være isoleret?
- Hvilken udvendig og indvendig beklædning skal skuret have?
Det sidste, du bør have på plads, er en indkøbsliste over materialer. Derudover skal du søge om byggetilladelse. Hertil bør du undersøge kommunens lokalplan, så du overholder reglerne.
Skurets skelet
Det første, du skal beslutte dig for, er et fundament. Skal det være et isoleret fundament eller et punktfundament? Sidstnævnte bliver oftest brugt til redskabsskure. Hvis du vælger dette, kan du læse mere om, hvordan du selv kan støbe det.
Når du har styr på fundamentet, bør du påsætte bundremmen.
TIP: Du kan finde fremgangsmetoden her hos bygselvviden.dk.
Sørg for at lægge murpap omkring hele bundremmen, da du herved undgår vand, der kan føre til et råddent fundament. Bundremmen skrues fast til fundamentet.
Hernæst skal du opmærke til stolperne, der skal danne skurets vægge. Du skal huske at medtænke vinduer og døre, samt om du ønsker hældning på taget. Hvis ja, bør du nu opmåle hældningen. Herefter bør det være nemt at skrue topremmen på.
Hvis du ønsker, at dit skur skal være isoleret, er det optimalt at isolere med 200 mm isolering.

Redskabsskurets top
Når taget har den rette hældning, kan du begynde at lægge spærene. Det mest optimale er at placere spærene med en maksimum afstand på 60 cm. I denne proces bør du overveje, hvor meget udhæng der skal være.
Hvis du ønsker isolering, bør du undgå at presse denne for meget, da der altid skal være stillestående luft i isoleringen. Herefter kan du begynde at lægge tagplader på, hvor du bør benytte 22 mm tagkrydsfiner.
Husk at skære pladerne til, så de passer med tagrendens placering.
Beklædning af skuret
Inden du påbegynder den udvendige beklædning af skuret, skal du montere døre og vinduer. Nu kan du starte beklædningen af vindpap, hvor du bør starte forneden og rulle det på tværs af skuret. Herefter kan du starte klikbeklædningen af træet.
Husk, at der skal sættes dampspærre på indersiden af skuret. Hvis du ønsker at få tilført fuld strøm, skal dampspærren sidde tæt omkring ledningerne. Hertil bør du altid få hjælp fra en autoriseret elektriker.
Nu kan den indvendige beklædning påbegyndes, der kan bestå af krydsfinerplader, gips eller lignende. Herefter skal væggene beklædes med plader, hvor du bør starte med loftet og arbejde nedad. Du skal skære pladerne til i længden og sætte dem op på den lange led.
Husk at mærke op, hvor du ønsker dine stikkontakter.
Den sidste del er gulvet, hvor du har frit valg alt efter, hvad du ønsker.
