Home Testresultater Gasgrill test 2020 – De bedste gasgriller til sommeren

Gasgrill test 2020 – De bedste gasgriller til sommeren

af Steen Christensen

I Danmark elsker vi at grille! Sådan er det bare, og det er næsten lige gyldigt, hvordan vejret er, selvom der får alvor bliver fyret op under de mange griller rundt omkring i landet, når sommervejret melder sig. Er du også vild med at stå med en grilltang og en bunke mad, der er klar til at blive grillet, skal du måske kigge på en gasgrill. Den gør nemlig det hele meget nemmere for dig end kulgriller og bål.

Både opvarmning, temperaturkontrol, rengøring og vedligeholdelse er nemmere med en gasgrill, og det er helt perfekt, når du gerne bare vil nyde den lækre grillmad uden alt det andet besvær før og efter. En gasgrill kan desuden med fordel bruges hele året, fordi du ikke skal stå og bøvle med optænding i regnvejr og mørke, når du har en gasgrill – her klarer gasgrillen det hele for dig.

Der er dog masser af gasgriller på markedet, og det kan være svært at finde rundt i det store udvalg. Skal du have en lille gasgrill, skal det bare være den billigste gasgrill på markedet, eller skal den kunne noget helt bestemt? For at hjælpe dig lidt på vej har vi gennemgået forskellige gasgrill tests, så du får en komprimeret og grundig gennemgang af de bedste gasgriller på markedet lige nu.

Vi gennemgår følgende gasgriller:

  • Weber Q3200
  • Weber Genesis II E-310 GBS
  • Napoleon TravelQ PRO285X
  • Char-Broil Performance 340
  • COBB Premier Gas

INDHOLD

Weber Q3200

  • Kompakt, men med god plads
  • Exceptionel god jævn varmefordeling
  • Lys i håndtaget
  • Foldbare sideborde
Grillareal Dimensioner (h x b x l) Antal brændere Brændeffekt Garanti
63 x 45 cm
145 x 144 x 57 cm
2
6,35 kW
Op til 5 år

Weber er for mange ensbetydende med nogle af de bedste gasgriller på markedet, og derfor finder du selvfølgelig en Weber gasgrill på vores liste: Weber Q3200. Det er en meget kompakt grill, som er perfekt til en altan, hvor du stadig vil have god plads på risten til masser af grillmad ad gangen. Den kompakte størrelse går heller ikke ud over varmefordelingen – der er nemlig to brændere, som fordeler varmen henholdsvis langs kanterne og gennem midten, så du kan stege både ved indirekte og direkte varme.

Af smarte ekstrafunktioner har Weber Q3200 en brødhylde i en god størrelse, så du kan grille kød og grøntsager på den store rist, og brød på den lille uden nær så meget varme. Der er også lys i håndtaget, så du kan grille i mørket uden at skulle famle dig frem. Det er en stor fordel, hvis du bruger din Weber gasgrill hele året, hvor det derfor næsten ikke kan undgås at skulle grille en mørk aften.

Selve risten i denne Weber gasgrill er værd at rose, fordi den er så tæt, at du ikke risikerer, at din mad falder igennem, og så er begge riste lavet i porcelænsemaljeret støbejern, som er meget holdbart og også nemt at gøre rent. 

Weber Q3200 ligger i den lavere mellemklasse, og med i prisen får du også en bradepande og en stegerist, som giver dig mulighed for at grille med både indirekte og direkte varme, hvilket gør grillmulighederne noget større. Du får derfor fuld valuta for pengene, når du vælger denne populære Weber gasgrill.

Weber Genesis II E-310 GBS

  • Infinity Ignition
  • Termometer i låget
  • Seks redskabsholdere i siden
  • Drypbakke for nem rengøring og vedligeholdelse
Grillareal Dimensioner (h x b x l) Antal brændere Brændeffekt Garanti
68 x 48 cm
120 x 150 x 74 cm
3
11,43 kW
Op til 10 år

Vi har udvalgt endnu en Weber gasgrill, og her er der tale om en Weber Genesis II E-310 GBS, som både har et flot design og en ny Weber gasgrill-teknologi kaldet Infinity Ignition. Det indebærer, at grillen tænder alle brændere hver gang, så du ikke skal være bekymret over, om der kommer gang i grillen, når du er klar til det. Det er den grill i vores gennemgang, der har den største brændeffekt, så der er fuld knald på opvarmningen, og den holder en konstant temperatur ekstra godt.

Det er også den grill i vores testgennemgang, der har det største grillareal, og du har derfor plads til masser af bøffer og lækre grøntsager på denne Weber gasgrill. Af den grund har denne Weber Genesis tre brændere, så alt på den store overflade bliver jævnt grillet. Den har desuden et smart indbygget termometer i låget, så du nemt kan holde øje med temperaturen inde i grillen uden at skulle løfte låget for at kigge.

Endnu en af de fede funktioner i Weber Genesis er dens porcelænsemaljerede støbejernsrist, en såkaldt GBS-rist specielt udviklet af Weber, der er yderst holdbar. Den har også en varmehylde, som er perfekt til for eksempel brød, der ikke skal have fuld varme.

Alt i alt er det en Weber gasgrill i imponerende høj kvalitet, som er perfekt til både grillamatører og sande grillentusiaster. Grillen er prismæssigt i mellemklassen, og du får derfor utroligt meget for pengene.

Napoleon TravelQ PRO285X

  • Transportabel gasgrill
  • Kompakt design
  • Mulighed for at tilkøbe regulatorsæt til stor gasflaske
Grillareal Dimensioner (h x b x l) Antal brændere Brændeffekt Garanti
54 x 37 cm
103 x 112 x 50 cm
2
4,1 kW
Op til 10 år

Du går aldrig galt i byen med en Napoleon gasgrill, og derfor har vi inkluderet denne smarte Napoleon TravelQ PRO285X gasgrill. Det er en transportabel gasgrill, så du kan tage den med dig på camping, sommerferie eller bare hjem til naboerne, hvis I skal have en hyggelig grillaften i deres have. Den er designet med et par smarte hjul, så du kan slå den sammen og trække den efter dig som en trolley, så du ikke skal til at bære rundt på den.

Det er en relativt lille gasgrill, hvor der dog er grillareal nok til at grille masser af bøffer, grøntsager og brød til flere personer ad gangen. Den er nemlig rigtig kompakt, så du får meget ud af ikke særlig meget pladsmæssigt. Den har to brændere, der sørger for en jævn fordeling af varmen, så du kan stege din mad ligeligt over hele grillen. Den er god til primært at grille ved direkte varme, men du kan grille mindre portioner ved indirekte varme på den.

Netop fordi den er lavet som transportabel gasgrill, bruger den som standard små gasflasker, som ikke vejer særlig meget, og derfor er nemme at bære rundt på, hvis du har gasgrillen med på ferie. Du kan desuden købe de små gasflasker i flere dagligvarebutikker og de fleste byggemarkeder. Hvis du gerne vil tilslutte en stor gasflaske, kan du købe et regulatorsæt, der gør det muligt for dig at bruge gasflasker på 5 til 10 kilo, hvilket er en fordel, hvis du ofte bruger gasgrillen samme sted, fordi de store flasker er billigere.

En Napoleon gasgrill som denne har selvfølgelig det ikoniske Napoleon bølgemønster i risten, der desuden er lavet af støbejern og er todelt. Den har også to smarte sideborde, hvor du kan stille redskaber, fade, osv. Napoleon TravelQ PRO285X ligger i mellemprisklassen, så du får en rigtig god og praktisk grill til en god pris.

Char-Broil Performance 340

  • Patenteret TRU-Infrared- og SureFire-teknologi
  • To sideborde
  • Billig gasgrill
Grillareal Dimensioner (h x b x l) Antal brændere Brændeffekt Garanti
64,8 x 43,5 cm
115,7 x 137,5 x 59,4 cm
3
9,23 kW
Op til 5 år

Char-Broil er for mange et velkendt mærke, der garanterer gode gasgriller til fine priser. Derfor er Char-Broil Performance 340 med i vores testgennemgang, og der er her tale om en gasgrill i en god størrelse med smarte funktioner. Først og fremmest har den tre brændere i rustfrit stål, og det sikrer dig en jævn og effektiv varmefordeling.

Den har desuden to sideborde og god opbevaringsplads bag de to frontlåger, så du nemt kan gemme eventuelle accessoires væk. Sidebordene er smarte til fade, et skærebræt eller marinader, så du har det hele lige ved hånden. Den patenterede SureFire-teknologi sikrer desuden hurtig og nem elektronisk tænding af gasgrillen, så grillen er klar, når du er.

Den største fordel ved denne Char-Broil gasgrill er den patenterede TRU-Infrared-teknologi, som betyder, at du griller med infrarøde riste. Den infrarøde teknologi gør desuden, at opvarmningen sker hurtigere og tilberedningstiden forkortes, samtidig med at din mad bliver op til 50 % mere saftigt. Temperaturen bliver også nemmere at styre, så du hurtigt kan gå fra meget varmt til helt lav varme til langsom stegning eller sarte madvarer. Du mindsker desuden dit gasforbrug med op til 30 %, og sammen med din lave pris er det en kæmpe fordel.

Er du ude efter en billig gasgrill, der stadig kan meget, er Char-Broil Performance 340 et rigtig godt bud. Den ligger i den lave ende af prisskalaen, og du får nogle fede funktioner med i prisen.

COBB Premier Gas

  • Kan bruge både gasflaske og gasdåse
  • Låget kan rengøres i opvaskemaskinen
  • Smart rende til væske så der kommer damp
Grillareal Dimensioner (h x b x l) Antal brændere Brændeffekt Garanti
30 cm (Ø)
41 x 40 cm
1
1,3 kW
Op til 2 år

Den sidste gasgrill på listen er en COBB Premier Gas, der er en transportabel gasgrill med et smart, rundt design, som gør den super nem lige at tage med på tur. Den har et håndtag i låget, så du nemt kan løfte den, og den bliver ikke varm udenpå, fordi den har en isoleret varmekilde indeni. Det er en stor fordel, når du skal bære rundt på den, inden den ellers ville være helt afkølet – du kan derfor også tænde den og flytte den, imens den stadig er tændt. Den isolerede varmekilde er også en fordel, hvis du bruger din COBB Premier Gas på udflugter i græs eller lignende, hvor du undgår at brænde græsset under den, eller hvis du sætter den på bordet ude på din altan eller terrasse.

Den har et fornuftigt grillareal på trods af sin kompakte størrelse, og den ene brænder skal nok sørge for at tilberede din mad helt perfekt. Den har et højt låg, så du for eksempel kan grille en hel kylling i den, og så får du en ekstra rist med, så du kan grille ved indirekte varme og på to rister på samme tid. Det er super praktisk, når der ellers er tale om en mini gasgrill, hvor det ikke umiddelbart ser ud til at være muligt at grille til mange på samme tid.

Du kan købe masser af grilludstyr til COBB Premier Gas, så du får endnu mere ud af grilloplevelsen, og det er blot en af måderne, du kan udnytte din lille gasgrill på. En anden måde er ved at bruge renden rundt om den isolerede skål med varmekilden til at give damp til din grillmad. Hæld for eksempel vand, øl eller vin ned i renden, så du får saftigere kød og lækre dampede grøntsager eller fisk med en lækker smag. Du kan også bruge renden til at koge grøntsager, hvis du er ekstra kreativ.

På grund af den lille størrelse er dette også den billigste grill i vores testgennemgang, samtidig med at det er en ultrasmart og meget anvendelig lille gasgrill. Din COBB Premier Gas kan for den lille pris give dig fantastiske sommerdage og fede udflugter eller ture på den lille terrasse eller altan med god grillmad.

Store fordele ved at vælge en gasgrill

Som nævnt tidligere er der faktisk kun fordele ved at vælge en gasgrill som din næste grill, især hvis du godt kan lide, at det hele bare er lidt nemmere og hurtigere. Men hvad er det egentlig, gasgriller kan helt grundlæggende? Er du stadig lidt i tvivl efter at have læst vores gasgrill testgennemgang ovenover, har vi lavet en lille opsummering af nogle af de største fordele ved gasgriller, så du kan blive helt sikker på, at det er en gasgrill, du skal investere i.

Hurtig optænding og nem rengøring

Noget af det mest populære ved gasgriller er den hurtige optænding, der betyder, at grillen er klar, når du er det. Ikke noget med at tænde den en time før brug, og så risikere at kul eller brænde alligevel ikke helt har fået fat, eller hele tiden skulle tjekke, om det går, som det skal med optændingen – en gasgrill er i de fleste tilfælde klar på få minutter, så du behøver ikke tænde den, før du ved, at du er ved at være klar til at grille.

Rengøringen bagefter er også meget nemmere med gasgriller. Du skal ikke til at fjerne aske og kulrester fra grillen, men kan nøjes med eventuelle madrester, der skulle være faldet gennem rillerne i risten eller sidde fast på risten. Derudover skal du også blot sørge for, at brænderne er fri og ikke stoppet til med gamle rester.

Lækkert tilbehør til gasgrill

Lige meget hvilken gasgrill du køber, har du mulighed for at købe en masse tilbehør til. Til for eksempel en Weber gasgrill findes der et kæmpe arsenal af tilbehør til gasgrill, men mange andre mærker har samme mulighed. I de fleste tilfælde vil du også sagtens kunne bruge tilbehør fra ét mærke til din gasgrill af et andet mærke. Tilbehør til gasgrill omfatter blandt andet redskaber til grilning, temperaturmålere, smarte apps til fuld kontrol af grillen, overtræk til grillen og særlige rengøringsmidler.

For nogle vil en gasflaske til gasgrill også tælle som tilbehør. Det er for eksempel, hvis du vælger en af de gasgriller, der kræver en lille gasflaske, men i stedet vælger at investere i et regulatorsæt og en stor gasflaske. For en passioneret grillelsker er tilbehør til gasgrill næsten lige så vigtigt som selve grillen, så når du har bestemt dig for gasgrill, kan du med fordel se, hvad du kan købe af lækkert tilbehør til den.

FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

Måske har du stadig nogle spørgsmål og overvejelser, når det kommer til at købe en ny gasgrill til sommerens grillfester eller vinterens juleænder. Derfor har vi sammensat nogle af de oftest stillede spørgsmål, som vi håber, vil hjælpe dig til at finde ud af, hvad du skal vælge og hvorfor.

Når du skal finde ud af, hvilken gasgrill du skal vælge, bør du overveje størrelse, budget og funktioner. Vælg den grill, der passer bedst ind i de kriterier for dig, så du ikke får en grill, der er for stor eller lille, ikke passer ind, eller måske var en anelse for dyr for dig. Hold eventuelt øje med gasgrill tilbud, så du kan få lidt mere at vælge imellem, hvis du er på budget.

Den bedste gasgrill er den, der får dig til at føle dig som grillmesteren derhjemme. En model med masser af brændere og mange riste er måske den rigtige for din nabo, mens den med hjul til transport eller plads til opbevaring er den rigtige for dig. Tænk over, hvad du egentlig vil have ud af din grill, og så finder du den bedste gasgrill for dig.

De fleste gasgriller har simpelthen bare en knap, som du skal trykke på for at tænde grillen. Nogle har for eksempel drejeknapper, så du kan stille temperaturen og brændere på den måde, mens andre kan styres gennem en app, hvis du har lyst til det. Lige meget om der er tale om en type knap eller en anden, er en gasgrill super nem at tænde for alle.

Det kommer helt an på, hvor mange kW grillen yder, og hvor ofte du bruger grillen. En lille gasgrill vil måske kunne opbruge en af de helt små gasflasker på tre timer, mens en stor gasgrill med en af de store 10 kg gasflasker ved almindelig grilning kan bruges 3-6 måneder afhængigt af kW. Typisk svarer 1 kg gas til 13,95 kWh.