Sidder dine børn for meget ved computeren?

Rigtig mange børns hverdag er ikke, som man oplevede den for blot 10-15 år siden. Der er kommet nye teknologier til, der er andre ting, som er mere spændende end haven, og det kan som forældre være svært at bekæmpe eller gøre noget ved det. Og det er da heller ikke sikkert, at det er en dårlig udvikling – den er bare anderledes, end hvad man selv synes var godt og sjovt, da man var ung.

Faktum er i hvert fald, at børn i stigende grad sidder rigtig meget ned – især ved computeren – i deres hverdage, hvilket man muligvis bør tage hånd om som forældre. Men hvordan tackler man så problemstillingen?



Det kigges der nærmere på herunder, hvor der er fokus på regler i hjemmet og et øje på barnets fysik.

Vær opmærksom på fysikken og ergonomien

Som det påpeges ovenfor, bør skærmene være velkomne i hjemmet, da de ikke kun er dårlige for børnene. Det kan dog være svært at vurdere, om forbruget er for højt. Udover børnenes velvære kan deres fysiske tilstand være fin at vurdere det på. Fysikken er vigtig for et barn, da den fremmer udviklingen af at være sund.

Fysikken kan således måles på flere forskellige måder. Selvfølgelig er søvn, kropsvægt og glæde generelt gode ting at iagttage udviklingen på. Men du kan også som forældre være forebyggende og give børnene en sundere måde eksempelvis at sidde på. Ergonomisk set kan det nemlig være skidt med et stort skærmforbrug, da man ikke sidder optimalt. Det kan du eksempelvis forebygge med ergonomisk gode stole, som samtidig er fede på et drengeværelse – tjek fx. mulighederne her: https://gaming.dk/articles/4296-gamer-stol-guiden-til-de-bedste-gaming-stole-i-2018

Indfør ens regler for både mor, far og børn

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der ikke er grund til panik, hvis dine børn passer skolen, har det sjovt med deres kammerater og finder glæder i deres fritidsaktiviteter, samtidig med at de kan finde ro, sjov og afslapning foran en computer, iPad eller PlayStation, når de har fri. Det betyder nemlig, at skærmene ikke overtager hverdagen og livet, som nogle forældre måske kan frygte.

Alligevel kan der dog være stor fornuft i at implementere et sæt regler, som giver hjemmets hverdag nogle sunde rammer og tilgange til skærmene.

Regler omkring brug af skærme er vigtige af to årsager. De sætter forbruget i en ramme, som er tilpas, ligesom reglerne øger nærværet i hjemmet markant. For når man indfører regler for både børn og voksne, så kommer der snak og hygge frem i stedet for.

For de voksne gælder det især om ikke at tjekke mails og arbejde, når det ikke er nødvendigt. Man holder fri, når man holder fri. Desuden bør man ikke snakke sammen, når der er skærme. Det giver et øjeblikkeligt indtryk af, at de to ting er lige vigtige.

For børnene er det de samme regler, som gælder. Hverdagens pligter og hjemmets nærvær kommer før skærmene, og afslapningen kan herefter påbegyndes, hvor skærmene kan være en mulighed. Derudover kan det, især for de mindste, være en god idé at indføre tidsbegrænsninger.

Morten Storgaard

Jeg interesserer mig meget for indretning og pladsoptimering af små lejligheder og huse. Derudover elsker jeg at finde et godt tilbud med nethandel, og at gøre et godt køb. Jeg er desuden glad for røde bøffer og hård rock.