Organisering og oprydning i garagen: 4 gode tips

Mange husejere benytter garagen som et frirum til opbevaring af lidt af hvert. Da garagen samtidig er afskåret fra resten af huset, er det desuden ikke altid lige det rum, der bliver prioriteret højest, når boligen skal sættes i system: Ude af øje, ude af sind!

Det manglende fokus på orden i garagen er dog en skam. En stor del af genstandene i garagen er nemlig ting, som vi tit har brug for. Dette betyder, at der i sidste ende kan være meget tid at spare, hvis du får organiseret din garage, så du ikke skal lede for længe, når du skal bruge noget derfra.

Men hvordan får du så styr på garagen? Det kan du finde hjælp til i denne guide: Her har vi nemlig samlet 4 gode tips til, hvordan du organiserer og rydder op i din garage.

Garagen er et rum, der ofte bliver brugt til opbevaring af lidt af hvert

1. Gør det klart, hvad garagen skal bruges til

Garagen kan bruges til mange forskellige ting: Bilen (naturligvis!), haveredskaber, værktøj, havemøbler, børnenes udelegetøj (såsom trampoliner, vandpistoler og vandbassiner), sportsudstyr osv.

Alt afhængig af garagens størrelse er det derfor ikke sikkert, at der er plads nok til, at alt kan stoppes ind på en ordentlig måde. Derfor er det en god idé at starte din organisering og oprydning med at træde et skridt tilbage og vurdere, hvad du egentlig ønsker at bruge garagen til.

2. Smid tingene ud som du aldrig kommer til at bruge igen

Mange af os har for vane at bruge garagen, redskabsrummet, loftet og lignende rum som opbevaringsplads til alt… Også de ting som vi aldrig kommer til at bruge igen.

Dette er en farlig vane, da dine genstande så ligeså stille begynder at hobe sig op – hvilket både optager unødvendigt plads og gør det sværere at finde tingene, du rent faktisk har brug for.

Et andet godt råd er derfor at overveje grundigt for hver enkelt genstand i garagen, om du rent faktisk får brug for den igen… Og hvis du ikke gør det, så smid genstanden ud eller sælg den med det samme – frem for at vente til du står med en overfyldt og uorganiseret garage, hvor du ikke længere kan finde noget.

3. (Genindret) garagen alt efter hvad du bruger genstandene til

Når du er ved at have styr på, hvad garagen skal bruges til og har skaffet dig af med tingene, du aldrig kommer til at bruge igen, er det tid til at genindrette garagen. I denne forbindelse er det oplagt at tænke zoner ind i indretningen, som lader dig placere dine genstande alt efter, hvad de bruges til.

Hav således en zone til krocket, petanque, bolde m.v. da det alle er ting til udendørs spil og leg… Dedikerer en anden zone til dine hamre, skruetrækkere, søm m.v. da det alt sammen er værktøj… Og gør plads til dine river, skovle, rygsprøjter m.v. i en tredje zone, da det alt sammen er haveredskaber.

4. Investér i det nødvendige inventar til opbevaring

Hvis du skal udnytte tip 3’s zoner i garagen ordentligt, bør du indrette garagen med det rette inventar. Til denne indretning kan du med fordel overveje at købe stålreoler som dem, du finder her. Sådanne stålreoler lader dig nemlig stable dine genstande langt mere effektivt.

Lagerreolen gør det nemmere at få sat system i garagens indretning (foto: Erfarinventar)

Investér desuden i kasser til dine genstande, ophæng til genstande såsom cykler og skiudstyr samt en værktøjstavle til væggen, som hjælper med at skabe et godt overblik over alt dit værktøj – samtidig med at det sparer dig for den plads, som værktøjet optager, hvis det bare ligger og flyder.

Vi håber, at guiden her har givet dig masser af fornyet inspiration til oprydning og organisering af din garage. Husk, at selv om dette arbejde ikke er det sjoveste, du kan bruge din dag på, så giver et godt system dig i sidste ende langt mere tid, som du kan bruge på alt muligt andet…

For så skal du nemlig ikke længere spilde så meget af din dyrebare tid på at lede, hver gang du skal finde noget i garagen.

Rigtig god fornøjelse med arbejdet!

Morten Storgaard

Jeg interesserer mig meget for indretning og pladsoptimering af små lejligheder og huse. Derudover elsker jeg at finde et godt tilbud med nethandel, og at gøre et godt køb. Jeg er desuden glad for røde bøffer og hård rock.