Øg husets salgspris med en tilbygning

Der kan være mange fordele ved at få lavet en tilbygning til dit hus. Måske er du på jagt efter flere kvadratmeter? Eller måske skal familien udvides, og en tilbygning er vejen frem mod den manglende plads.

Uanset hvad giver det mange muligheder ift. vurderingen på huset.



Hvis du vil bygge en tilbygning for at øge attraktiviteten og salgsprisen på dit hus, er det altid en god idé at tage en tur i nabolaget for at få inspiration.

Det vil også være en fordel, hvis du kunne se det enkelte hus indvendig, og derfra danne dig et billede af, hvordan dine naboers huse adskiller sig fra dit eget.

Hvad koster en tilbygning?

En tommelfingerregel er, at du skal regne med en kvadratmeter pris på mellem 12.000-15.000 for en tilbygning af en stue eller et værelse.

Prisen for en tilbygning af et badeværelse eller et køkken vil løbe op i det dobbelte, altså omkring 25.000-30.000 kr.

Har du planer om at få en 50 kvadratmeter tilbygning med 2 værelser og ét toilet, vil prisen ligge omkring 650.000-700.000 kr. Derudover skal du også regne med, at der kommer en regning til kloakering.

Faldgrupper

Du skal passe på, når du vælger at få bygget visse former for tilbygninger.

Hvis du vælger at bygge en vinkælder, et fitnessrum eller en sauna skal du være opmærksom på, at dette ikke øger husets samlede værdi. Modsat vil et ekstra værelse eller et badeværelse kunne øge huset værdi – medmindre at huset i forvejen har tre værelser. Tre værelser er nemlig det ’magiske’ tal, som de fleste huskøbere efterspørger.

 

Typer af tilbygning

Man kan skelne mellem tre forskellige tilbygninger:

  • Den traditionelle tilbygning:
    En traditionel tilbygning er et anneks vendt mod haven i enten ét, – eller to-plan. Annekset kan indrettes med både køkken, værelse og bad. Det behøver ikke være bygget i samme stil som huset.
  • Den sikre tilbygning:
    Denne type gør sig gældende ved, at tilbygningen bliver bygget i samme stil som huset. Materialevalget er valgt ud fra husets oprindelige materialer og stil. Denne type tilbygning giver også det mest sikre afkast i form af den værditilføjelse, som det giver huset.
  • Den vovede tilbygning:
    Får du hjælp fra en arkitekt til at udnytte grunden og tilbygningens fulde potentiale, kan tilbygningen være med til at ændre hele boligens udtryk.

Regler og love:

Når du skal bygge en tilbygning, gælder de samme regler som for opførelsen af et nyt hus.

Læs fx. med her omkring regler for skel:

Du skal først og fremmest søge om byggetilladelse hos kommunen. Dette gør sig gældende uanset, om du skal have en 5 eller 50 kvadratmeters tilbygning.

Derudover er det vigtigt, at din tilbygning overholder de krav, der er i henhold til bygningsreglementet.

Læs mere her om regler for tilbygninger.

Hvis du har besluttet dig for at bygge en tilbygning, og tilmed hvilken type tilbygning det skal være, kan du med fordel henvende dig til et arkitektfirma for at få et tilbud. Med hjælp fra en byggerådgiver og en arkitekt er du bedre sikret for, at du får tegnet en tilbygning der matcher dine ønsker – uanset om det er til personligt brug eller til at øge salgsværdien af dit hus.

Derudover kan den professionelle hjælp biddrage med at styre projektet, så du ikke behøver stå alene med alt ansvaret overfor håndværkerne.

 

Morten Storgaard

Jeg interesserer mig meget for indretning og pladsoptimering af små lejligheder og huse. Derudover elsker jeg at finde et godt tilbud med nethandel, og at gøre et godt køb. Jeg er desuden glad for røde bøffer og hård rock.