Luft til luft varmepumper | Alt du bør vide inden køb

Med en Luft-luft varmepumpe bliver én kilowatttime elektricitet til  3-3,5 kilowatttime varme ifølge videnskab.dk. Det er rigtig smart, og dermed er det en god erstatning for elvarme, både på elregningen og for miljøet.

Du kan altså typisk spare over 50% af varmeregningen, ved at skifte fra elvarme til en luft-til-luft varmepumpe!



Det betyder med andre ord også, at du sparer CO2 udslippet fra varmeforbruget i boligen med over 50%, hvilket er rigtig godt for miljøet. Teknologisk Institut skriver:

“Privatøkonomisk er varmepumper en rigtig god løsning..” “..varmepumperne bør have en central placering i den nationale energipolitik.”

Claus Schøn Poulsen, Centerchef Teknologisk Institut.

Priser på luft-til-luft varmepumper (bedst i test)

De gode varmepumper koster typisk i prislejet 10.000 kr inkl. moms, og typisk er det sparet ind i løbet af 2-3 år, hvis det erstatter varme fra elradiatorer.

Det anbefales at købe en af de kendte brands, da en varmepumpe gerne skal holde i rigtig mange år. Det er fx.: LG, Panasonic, Mitsubishi, Electrolux, Qlima, Bosch, Siemens eller Samsung.

Desuden er støjudviklingen typisk lav hos de kendte brands, da de løbende testes i de såkaldte “bedst i tests“, og derfor skal kunne klare sig i konkurrencen mod de bedste og mest støjsvage pumper.

LÆS OGSÅ: 1.000 Mbit internet til hele Nordsjælland.

Vi anbefaler disse butikker:

Så er du sikker på at få en pumpe i god kvalitet.

Vi anbefaler disse butikker:

Bl.a modellen “LG Nordic Prestige” hos Whiteaway er testvinder fra de Svenske Energimyndigheder.

Du skal desuden regne med nogle hundrede kroner ekstra til kobberrør (Link), hvis du ønsker at montere ude-delen længere væk fra indedelen end et par meter.

Sådan virker en luft-til-luft varmepumpe

Enheden består af to dele:

  • En udendørs del, som sørger for at trække varmen ud af luften omkring huset.
  • En idendørs del, som leverer den varme luft til huset.

De to dele ligner meget de klassiske aircondition-anlæg vi kender fra USA og rejser sydpå til varmere himmelstrøg:

De to dele er koblet sammen med rør. I disse rør løber “kølegas”, og derfor er det en fordel at der ikke er langt mellem ude-delen og den indendørs del af varmepumpen. Kølegassen bliver til gas i ude-delen, og den kondenserer (bliver til væske) inde i huset. Det er denne proces der giver varmen, og det hele drives af en elektronisk kompressor, som er koblet på den udendørs del.

De fleste varmepumper kan også køre modsat, dvs. at varmen trækkes ud af huset i stedet for ind i huset, hvilket er skønt på varme sommerdage, når der er brug for airconditioning.

Video om skift til varmepumpe (Energistyrelsen)


Kilde: Energistyrelsen

Det kan også installeres varmepumper som kører via jordvarme, men de er noget mere bekostelige, da der skal installeres et jordvarmeanlæg.

Let at montere og installere selv

Er der en håndværker gemt i dig er det let at montere udstyret selv, og så kan du læse med nedenfor, og få en række tips til det.

Er du ikke så meget til at gøre det selv, da kan vi anbefale at indhente tre tilbud via denne side:

Som sagt er det både let og hurtigt at installere en luft-til-luft varmepumpe selv, og det er fuldt lovligt at klare selv, da det er en simpel proces. Både pumpedelen og kompressoren kobles blot til almindelig 220-230 volt stikkontakt, og kræver altså ikke kraftstik.

Det tager typisk 2-5 timer, afhængigt af om du har prøvet det før, og hvor erfaren du er med værktøjet. Det er blot selve vægmontering af enheden ude og inde som tager tiden.

Det er rart at være to til at klare opgaven, da pumpedelen til indendørs montering og kompressordelen til udeområdet kan være lidt vanskelige at holde, samtidig med at de fastgøres til væg og murværk.

Der er forskellige måder at montere pumpen og kompressordelen, og fælles for dem er, at det er smart ikke at montere direkte på murværk, med mindre du har støjdæmpende beslag.

Her ses forslag til montering med vinkelbeslag.

Bemærk at der er lagt en betonflise ind under gummifødderne (vibrationsisolatorer). Det er med til at sikre en god balance og tyngde, som igen modvirker vibrationer og støjgener. Pumpen har også lidt luft ind til muren, og er således ikke monteres direkte på muren, men står på et vinkelbeslag, som er monteret på murværket.

Det er desuden en god ide at skærme for vind og vejr, fx. med træbrædder eller en tagplade over installationen.

Selve varmeapparatet som installeres inde i huset kan med fordel monteres lavt i huset, selvom det ofte af æstetiske årsager vælges at placere den under loftet. Men varme driver som bekendt op, og dermed kan der være en fordel ved at placere varmekilder lavt i rummet.

Sørg for at placere varmepumpen et centralt sted i huset, særligt hvis den er det primære varmeelement. Bemærk retningen for luftstrømmen fra blæserdelen, så den kan puste den varme luft ud midt i rummet.

Vedligeholdelse af luft-til-luft varmepumpe

Der kræves ikke nogen særlig kendskab eller udstyr til at vedligeholde klimanlæget, og der er ingen lovkrav om servicetjek af luft-til-luft varmepumper. Du skal blot sørge for at ude-delen ikke tildækkes af grene, blade eller andet, så der altid er frit løb for luftstrømmen omkring kompressordelen.

I indedelen sidder der som regel et støvfilter som gerne skal renses af og til, og det vil stå tydeligt i brugsvejledningen, som medfølger varmepumperne.

Her kan du se en lille video fra Klima Energi A/S omkring vedligeholdelse af udstyret.

Hvor meget larmer en varmepumpe?

Varmepumpen vil et meget støjsvagt klimaanlæg, men det er også noget af det som netop adskiller de billigste modeller fra de dyrere modeller i bedre kvalitet.  Sørg for at tjekke støjforbruget på tabellen med specifikationer på hjemmesiden eller i butikken inden køb.

Køber du en varmepumpe i et kendt mærke som fx.: LG, Panasonic, Mitsubishi, Electrolux, Qlima, Bosch, Siemens eller Samsung.

Begynder varmepumpen at summe eller brumme, så bør du rense støvfilteret, og løser det ikke problemet vil det være passende med et lille serviceeftersyn af pumpen.

Der er i øvrigt regler for hvor meget en varmepumpe må larme ved skel, og det er max 45 dB. Det kan enten klares ved at købe en støjsvag model, placere ude-delen et stykke fra skel eller ved at lave en afskærmning af kompressorenheden med fx. skumabsorbenter eller anden lydabsorberende materiale.

Du kan hente en PDF om støjreduktion ift. naboer her som ler lavet af Grontmij for energistyrelsen.

Sådan får du tilskud fra energiselskabet

Der er to tilskud du kan benytte i forbindelse med etablering af varmepumpe:

  1. Tilskud fra energiselskabet
  2. Håndværkerfradrag til arbejdet med monteringen.

Husk at søge tilskudene INDEN DU GÅR I GANG, det er meget vigtigt.

Energiselskaberne er forpligtet til at hjælpe med at reducere energiforbruget, og det inkluderer også skift fra fx. oliefyr eller elvarme til varmepumpe. Du behøver ikke søge hos dit eget energiselskab.

Tip
Tip: Sørg for at søge tilskud hos 2-3 forskellige energiselskaber, det varierer nemlig noget hvor meget de yder i tilskud, da der ikke er en klar lovgivning omkring dette.

Du kan også anvende håndværkerfradraget til at få en billig montering af varmepumpen, ved at trække noget af udgiften fra i skat på selvangivelsen.

Læs mere her og her om tilskudene fra energiselskaberne, og læs om håndværkerfradraget her hos skat.dk.

Særlig info om varmepumper og sommerhuse

En varmpumpe med luft-luft teknologien er særlig ideel til sommerhuset, da den varmer hurtigt op. Desuden er sommerhuse typisk mindre, og det er en fordel med denne pumpe, da den kun har et punkt hvor varmen udsendes, og i sommerhuse opholder man sig typisk i et enkelt større rum, som har direkte adgang til de omkringliggende rum.

Desuden er varmen tændt fra samme øjeblik man tænker for pumpen, og dermed er huset meget hurtigt varmet op.

Desuden er den utrolig nem at montere og betjene med fjernbetjeningen. Derfor er særligt varmepumpen med luft-luft en god ide til netop sommerhuset.

Øvrige tips til varmeregningen

Det er vigtigt at tjekke varmeregningen, og tjekke at den har et passende niveau ift. husets størrelse. Her er nogle øvrige tiltag, der kan hjælpe med at nedbringe varmeregningen:

  • Loftisolering
  • Hulmursisolering

En termografering af boligen kan desuden være med til at afdække områder med varmetab, hvor der er brug for en tømrer eller håndværker, til at hjælpe med tætning eller ekstra isolering.

Morten Storgaard

Jeg interesserer mig meget for indretning og pladsoptimering af små lejligheder og huse. Derudover elsker jeg at finde et godt tilbud med nethandel, og at gøre et godt køb. Jeg er desuden glad for røde bøffer og hård rock.