5 tips til at klargøre hjemmet inden ferien

Skal du snart på forårsferie, eller har du lige planlagt årets store sommerferietur? En god ferie er skøn og herlig, idet du slipper for vante rammer og kan komme ud at opleve nye, spændende ting.

Dog er der intet værre end at komme hjem til sit hus, hvis indbrudstyven har været der.

Så bliver de dejlige ferieminder pludselig skiftet ud med bekymrede opkald til forsikringsfolkene og irriterende ærgrelser.

Hermed kommer fem tips til at klargøre hjemmet inden ferieturen, så du roligt kan fokusere på at nyde ferien uden at sende bekymrede tanker hjem til huset eller lejligheden.

1. Fjern beviser på, at du ikke er hjemme

Hvis din postkasse er fyldt med masser af reklamer, der stikker ud af lemmen, er dette et fantastisk tegn at give til indbrudstyvene, der er på udkig efter diverse guldsager.

Dermed skal du skal endelig huske at give en ekstra husnøgle til naboen, et familiemedlem eller en ven, der har lyst til at tømme din postkasse et par gange i ugen/ugerne, mens du er afsted. En alternativ løsning er desuden at stoppe med reklamemodtagelsen i en periode.

Husk ligeledes på ikke at bestille nogle store pakker eller andre leveringer, der nemt kan hobe sig op i garagen eller carporten.

2. Vis, at du er hjemme

Selvom du befinder dig nede sydpå eller blandt Norges fjelde, er det med at vise de eventuelle indbrudstyve, at du ikke har forladt huset eller lejligheden.

Dette kan gøres på flere måder.

En super idé er at investere i en timer til dine lamper rundt omkring i køkkenet og stuen. Hermed kan du indstille lamperne til at lyse i en bestemt periode hver aften, så det med sikkerhed ligner, at du stadig befinder dig i hjemmets rammer.

Hvis du er kørt afsted i bilen, kan du ligeledes bede et familiemedlem eller en ven om at parkere sin bil foran huset, imens du er væk.

3. Lås og nøgler

Selvfølgelig skal det altid påpeges, at du skal huske at tjekke, at alle døre og vinduer er låst og lukket, inden drømmedestinationen skal nås. Sørg også for at låse garagen samt eventuelle skure, så tyvene heller ikke har en chance for at komme ind disse steder.

Derudover er det en god idé at skifte til Ruko låsecylindre, så tyvene ikke har en chance for at få adgang til dit hjem med en simpel skruetrækker:

Foto fra billigsikring.dk.

4. Undgå at poste på sociale medier

Hvis du førhen har postet diverse spændende billeder og sjove kommentarer i løbet af din skønne ferie, er det på tide at stoppe denne aktivitet.

Ved at skrive på Twitter eller Instagram omkring din ferie offentliggør du nemlig hurtigt over for fremmede, at du ikke befinder dig hjemme i øjeblikket. Dette er ikke ensbetydende med, at du ikke må prale med dine dejlige oplevelser – vent blot til du sidder i sofaen derhjemme.

5. Hiv de elektroniske apparater ud af stikkontakten

Dette sidste råd er ikke med til at holde tyvene ud af huset, men det skal alligevel nævnes. For hvis du sørger for at hive el-apparaterne ud af stikkontakten, undgår du risikoen for ildebrand, og som et ekstra plus sparer du penge.

Sørg desuden for at dobbelttjekke, om kaffemaskinen er slukket, så du med et fuldstændigt roligt sind kan nyde din ferie i fulde drag.

Morten Storgaard

Jeg interesserer mig meget for indretning og pladsoptimering af små lejligheder og huse. Derudover elsker jeg at finde et godt tilbud med nethandel, og at gøre et godt køb. Jeg er desuden glad for røde bøffer og hård rock.