10 typer værktøj alle mænd bør have i hjemmet

Få styr på din værktøjskasse, så du selv kan klare de fleste småreparationer i dit hjem. Vi har samlet ti forskellige typer værktøj, du bør have for at kunne udføre de mest gængse gør det selv-opgaver.

Den korte version:

  • Skruetrækker
  • Hammer
  • Boremaskine
  • Svensknøgle
  • Bidetang
  • Tommestok
  • Sav
  • Knibtang
  • Vaterpas
  • Unbraconøgle

…og hvis du lige skal have en forklaring, eller der er et af værktøjerne du ikke har styr på, så kommer forklaringerne her:

Skruetrækker

Du kan få skruetrækkere til mange forskellige formål. Derfor er det en god idé at have skruetrækkere i flere forskellige størrelser, så du eksempelvis både kan samle møbler, åbne mindre dæksler og lignende.

Hammer

Hammeren er et nødvendigt værktøj for enhver gør det selv-mand. Med en hammer kan du hurtigt få hængt billeder, spejle og lignende op på væggen. Det er en god idé at vælge en kløfthammer, der gør det nemt at hive sømmet ud igen, hvis du kommer til at slå det skævt i.

 

Bore/skruemaskine

Hvis du selv vil kunne fikse de fleste gør det selv-opgaver, er det nødvendigt, at du har en bore/skruemaskine. Afhængigt af, hvad du kommer til at bruge din bore/skruemaskine til, kan du enten vælge en af de mindre og lette modeller, så du nemt kan komme til, eller en af de større og mere kraftfulde, der kan klare enhver gør det selv-opgave.

Svensknøgle

Når du skal udføre mindre VVS-opgaver, er en svensknøgle uundværlig. Den får du blandt andet brug for i forbindelse med installation af en ny vaskemaskine eller opvaskemaskine, hvor det er nødvendigt at koble vandet fra, inden du går i gang med arbejdet. En svensknøgle kan reguleres i størrelsen, og det er derfor en god idé at købe en af de større modeller, så du kan bruge den til flere forskellige VVS-opgaver.

Bidetang

En bidetang bruger du, når du skal have klippet en ledning, et kabel, en ståltråd eller lignende over. Det er ikke alle materialer, du kan klippe med en saks, især ikke de materialer du bruger i forbindelse med gør det selv-arbejde. Derfor bør du have en bidetang, så du hurtigt kan klippe emnerne over og komme videre med dit arbejde.

Tommestok

Du kan få brug for en tommestok i flere situationer. Den er blandt andet et godt redskab, når du skal finde ud af, om du har plads til et bestemt møbel, eller når du skal måle op til et nyt køkken. Tommestokken er også meget brugbar, når du skal hænge billeder, reoler, spejle og lignende op på væggen, så du får målt helt nøjagtigt af, inden du går i gang.

Sav

En sav er et godt redskab at have i sin værktøjssamling, når du skal udskifte brædder, lister og lignende. Hvis materialet ikke har den helt rette længde, kan du nemt tilpasse det ved hjælp af en sav. En god sav har et stift blad og et robust greb, der er solidt fastgjort til bladet.

Har du svært ved at få savet lige hver gang, er det en god idé at starte med at tegne en streg hele vejen rundt om emnet. Dernæst skal du save cirka to centimeter ned i emnet fra én side ad gangen og blive ved med at vende det, til du er hele vejen igennem træet.

Knibtang

Når du selv står for det meste gør det selv-arbejde, er det svært helt at undgå at lave fejl. Derfor er en knibtang guld værd i din værktøjskasse. Knibtangen er nemlig din redning, når du er kommet til at hamret et søm i forkert. Du kan rette op på fejlen med det samme ved at bruge knibtangen til at hive sømmet ud af væggen igen.

Vaterpas

Et vaterpas bruger du som en indikator for, om noget er i vater (vandret) eller i lod (lodret). Det er dermed et vigtigt værktøj, når du er ved at hænge noget op, så du er sikker på, at det kommer til at hænge helt lige.

Unbrakonøgler

Unbrakonøglerne fylder ikke meget, og så er de lette, praktiske og alsidige. Det gælder blandt andet, når du skal samle nye møbler, hvor du har brug for et værktøj, der både kan stramme og løsne.

Mangler du noget af dette i din værktøjskasse, kan du finde et stort udvalg af værktøj hos Multikøb.dk.

Her finder du alt, hvad du skal bruge til dine gør det selv-opgaver, og du kan opnå store besparelser på dit værktøj. På trods af de lave priser går de ikke på kompromis med kvaliteten, da alle deres produkter følger de danske standarder og kvalitetskrav.

Med disse 10 typer værktøj er du i stand til at klare det mest almindelige gør det selv-arbejde ved din bolig, og de er derfor et must for dig, som gerne vil kunne klare de mest praktiske opgaver selv.

Morten Storgaard

Jeg interesserer mig meget for indretning og pladsoptimering af små lejligheder og huse. Derudover elsker jeg at finde et godt tilbud med nethandel, og at gøre et godt køb. Jeg er desuden glad for røde bøffer og hård rock.